Jobbet som Weekendsælger
Er du i gang med en ungdomsuddannelse og mangler et fedt weekendjob ved siden af? Eller drømmer du om en elevuddannelse i detail og ønsker at prøve kræfter med jobbet inden elevopstart?
I JYSK starter flere af vores elever op som Weekendsælgere, inden de starter deres elevtid. Det er en fed mulighed for dig, for at lære JYSK at kende og prøve kræfter med arbejdsopgaverne og mærke kulturen i butikken.
Hvis du bliver ansat som elev i JYSK og har arbejdet som weekendsælger i minimum 6 måneder inden din elevtid, giver vi dig 5.000 kroner i bonus efter tre måneder som elev.
Som weekendsælger i JYSK vil din primære arbejdstid være i weekenderne, som er nogle af vores travleste dage på ugen.
Du skal derfor trives i et arbejdsmiljø med en høj energi og hvor vi som oftest løber stærkt.
Det er vigtigt du brænder for et godt salg og er klar på at yde dit, for at tilbyde vores kunder Danmarks bedste kundeservice.
Du er en vigtig del af teamet i butikken og arbejder på lige fod med resten af teamet. Din vigtigste opgave vil være at sælge varer og give kunderne en god oplevelse ved kassen. Derudover skal du være klar på at svinge støvsugeren og fylde varer ind i butikken!
Skriv gerne i din elevansøgning, hvis du er interesseret i at starte som weekendsælger inden elevopstart. Du kan også se – og søge vores ledige weekendsælgerjobs på vores jobside.
#BuildYourCareer
Få en af Danmarks bedste elevuddannelser
Hos JYSK er du sikret en af landets bedste elevuddannelser, hvor du bliver uddannet i en global virksomhed med et stærkt fællesskab, store karrieremuligheder og sjove oplevelser. Ansøg i dag og få to uforglemmelige år, der for alvor sparker gang i din karriere.